Hvem er vi?
Rudolf Steiner vuggestuen og børnehaven Turmalin danner rammen om 28 børn i alderen 1-6 år og 6 ansattes dagligdag. Vi er 2 pædagoger, 3 medhjælpere og en pædagogleder. Vi har til huse på en gammel gård i Hårbølle på Møn, med en eventyrlig have til hver gruppe.
Huset og haven favner forskellige læringsrum, som børnene elsker at fordybe sig i og der er god plads til at udforske og udfordre egne grænser for, hvad man kan og tør.
Åbningstiden er mandag-onsdag fra kl.7-17, torsdag kl. 7-18 og fredag fra 7-16.30.
Pædagogisk grundlag
Børnesyn:
I Turmalin arbejder vi ud fra de værdier, som bygger på Rudolf Steiners impuls og menneskesyn.
Et vigtigt aspekt i Rudolf Steiners impuls er opfattelsen af, at barnet er født med en indre kerne. Den voksne, som arbejder pædagogisk ud fra den impuls, forholder sig til barnet ud fra den forståelse. Den indre kerne skal næres, så barnet udvikler sig til et unikt menneske, der kender og tror på sig selv og sin mulighed for at virke i verden – alene og i fællesskab med andre.
I Turmalin arbejder vi ud fra 7 årsrytmen. Denne rytme er en grundpille i Steinerpædagogikken. For de første 7 år er overskriften: at gøre og at handle. Det er det vi GØR – i Turmalin er vi derfor altid i gang med noget, børn som voksne. Man kan dele de første 7 år op i 3 udviklingstrin: 0-3 år. 3-5 år. 5-7 år. Det 0-3-årige barn sanser alt omkring sig. Det ser og hør- er og oplever langt mere intensivt end voksne. I barnets første tre år, tilegner det sig de 3 egenskaber der er grundlæggende for, at det kan udvikle sig som menneske: At gå. At tale. At tænke. At tilegne sig disse egenskaber, kræver vilje. Vilje til handling. I denne periode er det derfor det at handle, som gør sig stærkt gældende.
For det 3-5-årige barn, gør viljeskræfterne sig stadig gældende. Fantasien udvikler sig, når barnet observerer den voksne,
men barnet evner nu at forvandle det efterlignede i sin leg. Barnet går fra at handle til at forvandle. Også sproget forvandles i disse år. Det er gennem sproget, at barnet lærer at lege med andre i stedet for ved siden af andre. Sproget danner dermed base for barnets spirende socialisering og udvikling. Sproget bliver barnets eget- og det er grundlæggende for det 3-5-årige barn at mestre sproget og se hvilke døre det åbner i det sociale fællesskab.
For det 5-7-årige barn er det tænkningen der gør sig gældende. Barnets fantasi og forestillingsevne har udviklet sig så barnets indre billeder nu udformes i legen. Barnet forhandler, fordeler roller og indhenter rekvisitter og begynder at mestre egne sociale
evner og spilleregler. Denne periode afsluttes med, at barnet i det indre bliver skolemodent, og i det ydre gennem tandskiftet.
2.Dannelse og børneperspektiv: Dannelse kræver tryghed i et stimulerende læringsmiljø og finder sted ved nærvær, ro, sjælelig varme, glæde, begejstring og humor. Det får børnene hos os, gennem den strukturerede og overskuelige hverdag, der skifter mellem voksenstyret fælles
aktiviteter og fri leg. Hele dagen er formet i fast struktur. Vores årstidsfester med årstidens rytmer fører os ind i forskellige aktiviteter, der fylder huset med pynt, farver, fest og begejstring. Social dannelse sker bl.a. ved at alle deltager i og har betydning for fællesskabet. Det kan ske i garderoben, ved måltiderne, hvor man bl.a. lærer at vente på hinanden. I sanglegene lærer man at være i centrum og lade andre være midtpunkt.
3.Leg: Legen er barndommens sprog. Den fantasifulde leg skabes ud fra det, barnet oplever. De efterligner det de møder. Jo simplere legetøj, jo mere fantasi. I den frie leg udfoldes fantasien. Den frie leg er udgangspunktet for barnets individuelle, sociale og demokratiske dannelse. I Turmalin vægtes den fri leg meget højt og både lokalerne og havens rummelighed og æstetik indbyder til den frie leg. Fri leg er lagt i skemaet både om formiddagen og om eftermiddagen, efter de voksenstyrede aktiviteter. Så der er god tid til at lege hver dag.
4.Læring: Læring sker ved at være i verden som sig selv. Det sker i legen og ved at blive mødt af tydelige, nære og omsorgsfulde voksne, som børnene kan efterligne fra morgen til aften. De voksne i Turmalin bestræber sig på dette hver dag. Der er mange forskellige læringsmiljøer fra morgen til aften. Børnene lærer at blive selvhjulpne, igennem hele dagen er dette i fokus. Fra garderoben til
toiletbesøg og spisesituationen. Barnet lærer sprog gennem samtale, fortælling, fri leg, sang og rim og remser. Alt dette sker i Turmalin på daglig basis.
Fysiske kompetencer gennem daglige gøremål, som at tegne, male, feje, skrælle gulerødder, bære brænde osv. Børnene får lov til at øve sig gennem fordybelse og lærer at prøve, fejle og prøve igen, indtil det lykkes.
5.Børnefællesskaber: Børnene skal føle sig som del af et fællesskab. Det kræver, at man føler sig set og anerkendt som den man er. Børnenes fælles-skab udvikles gennem leg og fællesaktiviteter. En oplevelse af at være i og bidrage til fællesskabet. Herigennem lærer barnet om sine egne grænser og behov. I Turmalin mærker børnene fællesskabsånden fra de træder ind i huset. Her starter aktiviteterne, sanglege, måltider, af- og påklædning og forberedelserne til årstidsfesterne. Alt dette er med til at styrke en oplevelse af at være med i et fællesskab.
Pædagogisk læringsmiljø
I Turmalin folder forskellige læringsmiljøer sig ud fra børnene kommer om morgen til de bliver hentet. Det gode læringsmiljø giver mulighed for at kunne overskue sin dag.
Morgenstunden kan være meget følelsesmæssig og er en praktisk overgang, hvor børnene kan have brug for ekstra nærvær, efter afsked med forældrene.
Når alle børn er kommet kl. 09.00 er der morgensamling, med sang, fingerlege, rim og remser. Hele dette læringsrum stimulerer både det sociale, man skal vente og give plads til andre. Man føler sig som en del af det fællesskab, ligeledes sti- muleres barnets forestillingsevne og indre billeddannelse. Samt fin- og grovmotorikken.
Både inde og ude indretter vi os efter, hvordan vi ser vores børnegruppe lege. Legetøjet er tilgængeligt og i øjenhøjde. Der er flere små kroge til den uforstyrrede leg.
I Turmalin er der lagt stor vægt på, at der er rolige og harmoniske omgivelser. Der er ligeledes mulighed for at tumle sig på det frie gulvareal.
Efter morgensamling er der en voksenstyret aktivitet, der er fast med ugens dage:
● Mandag: Tur-dag i sommerhalvåret
● Tirsdag: Bagedag/klargøring af
grøntsager
● Onsdag: Maledag
● Torsdag: Forberede årstidsfester
● Fredag: Årstidsfester/småsysler i
haven
Inden frokoster der fri leg.
Vi holderen del årstidsfester i løbet af året. Her bliver der i tiden op til arbejdet med kreative ting, der passer ind i ugens strukturerede program. Efter frokost fortælles der eventyr, som er en vigtig stund, da børnene kan genkende det gode
og onde i historien og giver børnene et moralsk aspekt. Efter eventyr går vi ud, hvor der igen er fri leg, indtil de bliver hentet.
Vi har ligeledes fødselsdagseventyr, hvor barnet får lov til at være i fokus, mens resten sidder og lytter til den særlige for- tælling om fødselsdagsbarnet.
Alle overgange og rutinesituationer bliver der arbejdet meget med. At opholde sig i garderoben, gå på toilettet, dække bord og sidde sammen og spise, at tage på tur osv. Her arbejdes der med at stå på række, vente på sin tur. Vi støtter og hjælper, så alle overgange bliver så rolige som muligt. Det kan være med små vers eller sange, mens man venter på sin tur.
Det er vigtigt for os at tilbyde det enkelte barn et miljø, hvor der er mulighed for at modtage læring hele dagen, både sammen med og uden en voksen.
Forældresamarbejde i Turmalin:
I vuggestuen starter forældresamarbejdet allerede inden barnet er begyndt i vuggestuen. Inden barnets første dag, indkaldes forældre og barn til en opstartssamtale. Til samtalen spørger vi ind til graviditet, fødsel og barnets første år, så vi kan blive bekendte med barnets liv indtil nu. Ligeledes fortæller vi forældrene om vores pædagogik, hvordan en dag i vuggestuen for- løber og hvordan årets gang i Turmalin er. Vi taler også om vores forventninger til samarbejdet. For eksempel ønsker vi, at mødetider bliver overholdt og at forældre giver besked om ændringer i hjemmet. Gennem denne åbne dialog lærer vi hinanden bedre at kende. Vi aftaler, hvordan indkøringen ønskeligt kommer til at foregå og fortæller forældrene, hvilke reaktioner de kan forvente af barnet i den første tid. Dette gør det nemmere for forældrene at agere, når deres (i hvert fald for mange) første møde med institutionsverdenen ind- træder.
I barnets første tid i vuggestuen arbejder de voksne med at skabe en relation til barnet, så det føler sig trygt og velkommen. Vi beder forældrene afsætte 14 dage til indkøring, således at barnet i sit eget tempo kan vænne sig til alle de nye børn og voksne, samt livet i vuggestuen. Langsomt øges barnets tid i vuggestuen, i takt med at det føler sig mere og mere tryg.
I Turmalin tilstræber vi, at barnet oplever, at der er sammenhæng mellem familien hjemme og fællesskabet i dagtilbuddet. Barnet skal opleve, at de voksne gensidigt respekterer og viser imødekommenhed i forhold til hinanden. Forældrene bidrager til at vedligeholde hus og have på arbejdsdage, ligesom de af og til inviteres til fredagskaffei Turmalin, sammen med deres børn.
Her møder forældrene ikke blot pædagogerne, men også hinanden og Turmalins øvrige børn, så de kommer tættere på de mennesker og oplevelser, der er vigtige i deres barns hverdag. Sådanne arrangementer bidrager til, at barnet oplever sammenhæng mellem familie og Turmalin, og at forældrene føler medansvar for Turmalins virke.
Forældresamarbejdet sker også i forældrebestyrelsen, på forældremøder og ved individuelle samtaler. I Turmalin er vi åbnefor at orientere om pædagogikken og drøfte den pædagogiske praksis med forældrene.
I samtaler mellem forældre og pædagoger ved barnets optagelse og ved møder om barnets trivsel og udvikling, sker en vigtig udveksling af erfaringer omkring barnet.
For det lille barn er alting en læreproces – barnet skal lære at tage kontrol over og mestre sin krop, det skal lære at indgå i nye sociale relationer og det skal, ikke mindst, erfare at mor og far går, men kommer tilbage igen. Gennem forældresamtaler og konstruktiv dialog, samarbejder vi i Turmalin med forældrene om, i fællesskab at hjælpe
barnet til at lære og udvikle sig som det skal.
Pædagogerne søger indsigt i og forståelse for barnets hjemlige forhold, for at kunne hjælpe barnet og rådgive
forældrene. Gennem samtale kan opnås større forståelse for barnets og fællesskabets behov. En tillidsfuld udveksling mellem forældre og pædagoger er en forudsætning for, at de sammen kan skabe en tryg ramme omkring barnets liv i
Turmalin og i hjemmet. Dette samarbejde er særligt vigtigt i perioder, hvor barnet af den ene eller anden grund er udsat og har brug for særlig omsorg.
I Turmalin holder vi to forældremøder om året, hvor vi vælger tema ud fra hvad der rører sig i forældregruppen eller i tiden. Dette giver os en mulighed for at formidle vores pædagogik på et dybere niveau og tage udgangspunkt i et særligt tema – som f.eks. børn og digitale medier eller det lille barns motoriske udvikling.
Vi afholder 2 forældresamtaler i vuggestuen omkring barnet – en 3 mdr. samtale efter barnets opstart og en
samtale når barnet nærmer sig 2 ½ -års alderen. I børnehaven holder vi en 3 mdr samtale efter barnets opstart samt en samtale i tiden op til, at barnet skal starte i skole. Til møderne forbereder vi forældrene på, at deres barns liv som
vuggestuebarn/børnehavebarn snart er ovre og en ny verden som børnehavebarn/skolebarn snart nærmer sig. Vi taler om barnets udvikling, om viljen der træder mere og mere frem og hvilke udfordringer dét kan give for forældre, som nu for alvor skal tage forældrerollen på sig og kærligt guide barnet igennem div. kriser og forhindringer det møder som snart 3-årig/skolebarn. Eller om barnets selvstændighed, som skal opmuntres eller om dets sociale liv med vennerne i
børnehaven.
Skulle der være behov for andre eller flere samtaler, aftales dette med de enkelte forældrepar. Vi foretrækker
altid at afholde fysiske møder, da både lette og svære samtaler kræver menneskelig tilstedeværelse.
Derudover bestræber vi os på at sende informative forældrebreve ud så ofte vi kan, gerne en gang om måneden.
Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte
positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?
Børn kan være fysisk, følelsesmæssigt og socialt udsatte. Nogle børn har et handicap, andre mangler omsorg og stimulation eller ro og overskuelighed. Mange børn savner tydelige voksne, som tør vise vejen og skabe rammer omkring barnets dagligdag. I Turmalin bestræber vi os på at udvise omsorg og rummelighed over for alle børn, med deres forskellige baggrunde og udgangspunkter. Vi har haft børn med udviklingsproblematikker og børn, hvis familieliv var ustabilt. Vi gør os hver dag umage for at favne og se alle børnene.
En forudsætning for at få øje på det udsatte barn er, at pædagogen hver dag ser og forholder sig individuelt til
hvert enkelt barn. I Turmalin bliver børn og forældre hver morgen mødt af en voksen, som tager imod og siger velkommen til en ny dag. I dette møde søger den voksne at fornemme barnets tilstand, og så bruge den fornemmelse til at støtte
barnet i løbet af dagen.
Gennem de daglige aktiviteter kan personalet iagttage, hvornår og hvordan det enkelte barn er udfordret og
tilgodese barnets behov ved at tilpasse dagens aktiviteter.
Måske har det udsatte barn behov for at sidde lidt mere på skødet af en voksen, inden det kommer ned på gulvet
og leger eller det har brug for at blive ledt ind i legen med de andre børn, med en voksens hjælp.
Det er vigtigt at pleje tilknytningen mellem det udsatte barn og en voksen, som det særligt holder af.
Det skaber grundlag for, at barnet senere kan åbne sig mod flere relationer. Ligeledes er samarbejde med forældre særligt vigtigt, når det udsatte barns udvikling skal understøttes. Derfor søger vi at inddrage dem og lytte til deres
erfaringer og ideer i forhold til barnets vanskeligheder.
På personalemøder, hvor vi evaluerer vores pædagogiske praksis, inddrager vi både personalets og forældrenes
observationer af barnet. Er der tale om mere vedvarende problemer, så vil fagpersoner såsom sundhedsplejerske, fysioterapeut, psykolog, sprogkonsulent eller andre relevante fagpersoner blive involveret.
Vi kan f.eks. med hjælp fra PPR Vordingborg kommune, afholde dialogmøder, hvis vi som personale har brug for
råd og sparring angående enkelte børns trivsel og udvikling i Turmalin.
I Turmalin tages der udgangspunkt i, at det ikke er det enkelte barn, der skal tilrettes, men derimod fællesskabet der skal rumme, således, at der er plads til alle uanset hvilke udfordringer det enkelte barn kan have. I den daglige pædagogiske
praksis betyder det, at personalet gennem anerkendende kommunikation og relationer tydeliggør overfor fællesskabet, at alle børn har noget særligt at tilbyde fællesskabet og fællesskabet har noget at tilbyde alle børn.
Vi har fokus på at hvert enkelt barn skal være en del af fællesskabet, så godt barnet nu kan. Vores hverdag er præget af tryghed og struktur. De daglige strukturerede aktiviteter og fælles aktiviteter i Turmalin gør det naturligt, at alle deltager og bidrager til fællesskabet.
For at indgå i fællesskabet kan det at hente fejebakken og hjælpe med dét, føles som at være en vigtig del, i stedet for at feje hele gulvet. På den måde får børnene lov til at bidrage med det de kan og ikke føle sig presset til noget, de ikke er klar til.
Vi arbejder med Rudolf Steiners metode om Børneiagttagelser som et redskab til at få en dybere forståelse af barnets væsen. Metoden beskriver barnet objektivt og der udarbejdes en helhedsvurdering. Når man oplever ubalancer, der gør at barnet
har behov for specifik hjælp for at kunne komme videre, går vi i dybden for at kunne gennemskue og erkende disse ubalancer og derigennem finde frem til en god helhedsforståelse for det enkelte barn og dermed finde frem til den rette hjælp.
|
Sammenhæng til børnehaveklassen |
Hvordan tilrettelægger
vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng
til børnehaveklassen?
I Turmalin forbereder vi de store børn gradvist til at tage mere ansvar og styrker børnene i at de bliver mere robuste til overgangen til skole. Vi arbejder med at styrke deres selvstændighed og selvhjulpenhed og inddrager forældre, så der øves begge steder.
Vi øver gradvist med at øge krav og forventninger til barnet. Det kan ske ved at fastholde en aktivitet i længere tid. Vi øver barnet i at være i fokus, stå frem og tale højt, da det er en vigtig del af barnets dannelse og viden om, hvordan man begår sig i det store fællesskab. De får vigtige opgaver i børnegruppen, så de kan mærke, at de er blevet større.
5 års børnene er flere gange om ugen alene til forskellige aktiviteter. De bager, snitter grøntsager, laver et fælles projekt. Alt dette gør, at de får en oplevelse af at være de store i børnehaven, der snart skal i skole. Målet med alt dette er at de bliver selvhjulpne, at de bliver skoleparate og at de selv kan bidrage med noget socialt i en gruppe.
Øvrige krav til indholdet
i den pædagogiske læreplan
Inddragelse af
lokalsamfundet
Hvordan inddrager vi
lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?
Da vi er forhindret i at transportere børnene længere væk, søger vi at planlægge udflugter i det nærmeste nærmiljø. Hårbølle by rummer forskellige kunstværksteder, som keramik og pileflet, samt Hårbøllehuset, der kunne danne grundlag for fremtidige udflugter for børnene. Vi arbejder på at skabe
kontakt til lokalsamfundet for at planlægge besøg.
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
Hvordan integrerer vi
det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?
|
Vi ønsker i Turmalin at skabe trygge æstetiske, fysiske og psykiske rammer for børnene, da disse alle er faktorer, For at børnene kan føle sig trygge, er dagen bygget op med en genkendelig rytme. I rytmen indgår bl.a. Når man får øje for, hvor meget børnene efterligner, bliver det tydeligt for de voksne at huske at være opmærksomme på sig selv og sin ageren. Hvad de voksne signalerer, omgangstonen og måden, hvorpå situationer håndteres. Rudolf Steiner sagde: ”Al opdragelse er selvopdragelse”. Personalet er derfor altid i gang med at udvikle sig selv og institutionen. Vi ønsker, at turmalin er som et andet hjem for børnene, så de ikke oplever en adskillelse i deres liv. Derfor er de fysiske rammer indrettet på en æstetisk, hyggelig og ”hjemlig” måde, hvor vægge og indbos farvevalg er nøje udvalgt og velover-vejet. Da barnet sanser alt omkring sig, er vores fysiske rammer og legetøjet lavet af naturlige materialer som silke, uld og træ. Legetøj er placeret, så det er tilgængeligt og indbydende, og vi sørger for at kvantitet ikke overstiger kvalitet. Med færre stykker indbydende legetøj, er der mindre fysisk ”rod” i rummet og barnet har lettere ved at overskue rummet og sin leg. Vi havde på et tidspunkt meget legetøj stående fremme. Dette resulterede i, at børnene væltede kurvenes ind- hold ud på gulvet, men havde svært ved at overskue mulighederne og dermed lege. Da vi skar ned på mængden af legetøj, Udover at gøre os umage for, at barnets omgivelser er rolige og smukke, lægger vi også vægt på at der er en naturlig sammenhæng mellem ude og inde. Dette sker f.eks., når vi i fællesskab plukker smukke buketter ind fra haven til middagsbordet, eller samler æbler til grøden. Vores haver er indrettet med blomsterbede, frugttræer og blomstrende buske. Og fra sandkasse og legehus, kan barnet følge årstidernes skiften og naturens gang. I Turmalins hjemlige atmosfære er det vigtigt for os, at børnenes sociale færdigheder udvikles. Når de ansatte har et godt samarbejde og udviklende arbejdsklima med plads til humor og det gode grin, så falder børnene ind i en kultur, hvor vi er gode ved hinanden, passer på hinanden og kan trøste hinanden, når det gælder. Vi er søde ved alle og de største børn elsker at gå foran og vise de mindre, hvordan man gør. Vi er som personale meget opmærksomme på det enkelte barn,siger ”goddag” og ”farvel”, sørger for øjenkontakt, samt det helt tætte nærvær med knus og kram hver eneste dag. Vi arbejder som personale med børnenes perspektiver, ved at observere hvorledes rummene bliver brugt, hvordan børnene leger, samt hvorledes både legetøj og omgivelser virker stimulerende på dem. F.eks. havde vi en overgang anskaffet nye spisemøbler til vuggestuen, men ombestemte os hurtigt, da børnene har så stor glæde af vores nuværende møblement. Hver dag bygger de tog- og balancebaner af stolene, de øver sig i at gå ved at skubbe dem foran sig og bordene kan bruges til både huler og rutsjebaner. Denne erfaring giver grund til refleksion og vi gør os nu umage for at observere og reflektere over børnenes muligheder for leg, læring og udvikling. Det være sig både i forhold til rummets fysiske rammer, møblementets funktion og legetøjets anvendelsesmuligheder.
|
De seks læreplanstemaer
Alsidig personlig
udvikling
Hvordan understøtter
vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?
|
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: § Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling § Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag § Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. Alsidig personlig udvikling I de første år af det lille barns liv sker der så meget i deres udvikling, at intet senere hen i livet kan sammenlignes med dette. Ud fra medfødt drivkraft, efterligning og vilje, lærer barnet at gå og tale, og i forbindelse med dette, at tænke. I vuggestuen er det derfor vigtigt at give barnet den nødvendige hjælp, og de rette redskaber for at kunne opnå dette. Grundelementerne i vores pædagogik er rytme og efterligning. Rytme skaber tryghed og forudsigelighed og er dermed et godt fundament for at lære. For føler barnet sig trygt, har det mod på at udforske verden. Derfor gør vi meget ud af, at barnet mærker, at det er set og at vi kender og holder af det. Hos os skal barnet opleve Barnets alsidige personlige udvikling indeholder både fysiske og sjælelige elementer. Alt sammen kompetencer, som barnet tilegner sig gennem efterligning. De fysiske elementer understøttes f.eks. ved at opmuntre børnene i deres forsøg på at blive selvhjulpne. Det kan være i forbindelse med af-og påklædning, da dette er en vanskelig kunstart, når man er 2 år, men også kan være det, når man er 4 år.. Den positive oplevelse, det giver barnet at mestre det fysiske, giver sig udslag i det sociale samspil med de andre børn. De vundne fysiske færdigheder giver barnet selvtillid til at kunne tackle det sociale samspil med andre. Med hensyn til de sjælelige elementer, kræver det stor opmærksomhed fra de voksne at hjælpe barnet på en sådan måde, at det gør sig erfaringer om, hvordan det selv kan løse konflikter. Bl.a. i de situationer, hvor man er nødt til at dele, og hvor det |
I Turmalin tilrettelægger vi dagen således, at hver dag giver mulighed for, at barnet kan udvikle sine færdigheder på alle plan. Et eksempel på dette kan være vores daglige sangleg. I sanglegen har barnet mulighed for at udvikle sine sociale færdigheder, sit sprog, sin kropsbeherskelse, sin oplevelse af naturen, samt sin fællesskabsfølelse og kulturelle oplevelse.
Sanglegen i Turmalin er altid årstidsrelateret. Om efteråret synger vi f.eks om æblerne, der falder ned fra træet. Dem samler vi i kurve og laver dejlig æblemos til grøden. Eller om møllevingerne, som drejer hurtigt rundt, når Bror Vind puster på dem. I
sanglegen øver vi os også i at indgå i fællesskaber ved at stå i kreds og holde i hånd. Barnet erfarer, at der er forskel på du og jeg og at vi sammen kan skabe et VI og det lærer om egne og andres grænser. Sproget udvikles gennem sangen. Bevægelserne understøtter yderligere ordenes betydning og er samtidig med til at give barnet en større kropsbevidsthed, samt sanseoplevelse. Vi både hører, mærker, lærer og erfarer.
Når barnet indgår i sanglegsfællesskabet, udvikler det både selvværd og nye kompetencer. De små iagttager de store og efterligner, og de store lærer at hjælpe og vise de små, hvordan man gør. Ens for alle er, at både den motoriske og den sprog- lige udvikling understøttes og udvikles gennem bevægelser og sang. Større børn har brug for én type stimuli, de små en anden. Vi lægger derfor mange kræfter i at skabe en sangleg, som indeholder elementer, som er gavnlige, udfordrende og sjove for alle aldre. Vi giver det lille barn god tid til at optage sine nye færdigheder i kroppen ved at gentage den samme sangleg hver dag i en måned. De voksne viser vejen og støtter og hjælper ved behov. Oplever børnene de voksne som anerkendende og omsorgsfulde, vil lysten til at efterligne og det at øve sig, automatisk opstå.
I Turmalin arbejder vi ud fra, at forudsigelighed, rytme og nærvær er grundsten for barnets trygge tilknytning. Ved at give det enkelte barn tid og ro til fordybelse, styrker vi barnet i at udforske verden, samt hjælper det videre på dets udviklingsvej imod større selvstændighed og tro på egen formåen. Barnets udvikling og selvværd understøttes yderligere ved, at vi som pædagogisk
personale forsøger at gøre verden lille og overskuelig, gennem den daglige rytme og forudsigelighed. Overskuelighed giver overskud. Overskud giver mod til at udforske. Både omverdenen, men også relationer til både børn og voksne.
Den fornemmeste opgave som pædagogisk personale i Turmalin er at være nærværende i forhold til det enkelte barn: det vil sige at sætte ord på det lille barns følelser, at sætte ord på de ting vi gør, at udvise ro og omsorg og have en anerkendende, tryghedsskabende tilgang til det lille barn.
Social udvikling
|
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: § Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling § Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag § Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. Social udvikling For barnet under 3 år, er samspillet med de andre børn i en jævnaldrende gruppe af en væsentlig anden karakter, end for børnehavebarnet. Fantasien mangler endnu, og muligheden for at opfatte sig selv som selvstændigt individ er stadig under udvikling. ”Rollelege” er derfor endnu ikke en mulighed. Glæden ved de andre børn opleves oftest i parallelle handlingsforløb: Vi løber sammen, vi trommer i bordet sammen, vi ser bolden sammen og vil begge eje den. I denne situation må den voksne hjælpe. Enten ved at sørge for, at der er bolde nok, eller ved sammen med barnet fysisk at vise; vi to sidder her og venter på, at det bliver din tur til at få bolden. De voksnes hjælp og adfærd ved løsning af sådanne konflikter er af afgørende betydning for børnenes udvikling af sociale kompetencer. Nøgleordet for den voksne, som vejleder på dette område, er handling frem for verbal forklaring. Vores mål er, at børnene, der er involveret i en konflikt, begge føler sig forstået, set og hjulpet, og at især verbale bebrejdelser undgås. I Turmalin udvikler børnene også deres sociale kompetencer gennem vores daglige sangleg. Her laver vi både sanglege, der kræver at vi holder i hånd, går i kreds, giver plads til hinanden og venter på tur. Denne vekslen mellem du og jeg, og det at gøre noget sammen, skaber automatisk en større social bevidsthed hos børnene. Vi ønsker at hjælpe barnet til en øget social bevidsthed, ved f.eks. at opfordre børnene til at hjælpe hinanden med at få gummistøvlerne af, at finde sutskoene o.l., og sammen med den voksne, at trøste ham eller hende, man kom til at skubbe. Institutionsbarnet oplever tidligt i livet at måtte lære at vente. Derfor må børnegruppen ikke blive så stor, at de andre børn opleves som en hindring for at komme til at lege med noget bestemt legetøj eller få en ridetur på de voksnes knæ. Et eksempel på, at barnet accepterer ventetiden er, når han, som lige har fået en ridetur glad siger:” Nu er det Selmas tur!” I Turmalin arbejder vi målrettet med at understøtte børnenes sociale udvikling. Dette sker på daglig basis gennem vores sangleg, hvor børnene erfarer og udforsker fællesskabet og det sociale – du og jeg, sammen og alene. Børnene lærer både egne og andres grænser at kende, og de øver sig i at indgå i fællesskabet. Når børnene i fællesskab øver sig, giver det automatisk en følelse af glæde og samhørighed. Personalet opfordrer børnene til at øve sig og til at hjælpe hinanden. Det sker f.eks. i garderoben. De store børn hjælper hinanden med at tage tøj af og på, men hjælper også de små, som endnu ikke selv kan. Børnene lærer at hjælpe og drage omsorg for hinanden, og dermed bidrage til fællesskabet. Er der noget du ikke kan nå, så I Turmalin lægger vi vægt på, at alle børn skal føle sig trygge og glade. Personalet gør sig derfor særligt umage for at indgå i tætte relationer med alle børn. Vi sørger for eksempel for, at den voksne, som har lagt børnene til at sove, også er der til at tage det op igen, når det vågner. Dette skaber en tryg og god tilknytning mellem personalet og barnet. Personalet skal også fungere som barnets ”fyrtårn”. Med dette menes der, at den voksne skal vise vejen og vejlede børnene. Det være sig både i forhold til hvordan vi behandler hinanden, i konfliktløsning, at vi passer på vores ting og at de voksne lærer fra sig. For at kunne indgå i sociale relationer, er det vigtigt at børnene lærer om både egne og andres grænser – de sociale spilleregler. Dette hjælper den voksne med ved at italesætte, anerkende og vise vejen til konflikthåndtering, til alles glæde og så ingen føler sig tromlet. Her er det vigtigt, at vi er autentiske i vores tilgang til barnet og til stadighed arbejder målrettet med at skabe en god relation til det enkelte barn, så det føler sig set og forstået og kan gå ud af en konflikt med oprejst pande, |
I Turmalin arbejder vi meget bevidst på venskaber og det at være en del af et fællesskab. Det ses bl.a. ved moralen
gennem eventyrfortælling og i vores arbejde med årstidsfesterne.
Det er ligeledes i alt det praktiske arbejde og i overgangen at man kan øve sig på, hvordan man er en god ven og hvordan man tager hensyn til de andre i fællesskabet. Det sker i køen til toilettet, ved spisebordet, hvor man skal vente på tur og være opmærksom på og hjælpe hinanden.
Vi støtter og vejleder børnene, samt hjælper med at finde gode strategier til at begå sig i socialt samspil og hjælper i konflikter. Vi lærer børn om forskellighed, og det gode ved at lære at sige fra, både verbalt og nonverbalt.
Vi voksne er tæt på og kan støtte både i de strukturerede aktiviteter og i den frie leg. Vi voksne er forbillederne og går foran ved at være et godt eksempel: Det er ligeledes vigtigt at vi ser og anerkender børnenes forskellighed og siger det højt i gruppen, at alle har deres helt særlige styrker og bliver set på det. Det lærer børnene om forskelligheder og forståelsen heraf.
Hele strukturen i Turmalin styrker den sociale udvikling. Både i morgenrutinerne til morgensang, overgangen fra at være indenfor til at komme ud. Vente på tur, at tage hensyn til hinanden. Det kan være et barn er lidt ked af det, så hjælper vi andre alt hvad vi kan for at trøste og finde på ting, for at få barnet glad igen. Vi sidder ude i gangen, synger og læser bøger, alt sammen for at få ventetiden til at gå hurtigt og derigennem lærer at vente på hinanden.
Kommunikation og
sprog
Hvordan understøtter vores pædagogiske
læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?
For de fleste børn gælder det, at de kommer til vuggestuen som ca. 1-årige – næsten uden ord, for så 2 år efter at forlade os – for at gå i børnehave – med et stort og veludviklet sprog.
Udviklingen sker næsten umærkeligt. Det føles naturligt, at barnet bare lærer at tale. Alligevel gør vi i vuggestuen hver eneste dag meget for at stimulere barnets sprogudvikling. Vi sætter ustandseligt ord på vores handlinger gennem sang, og vi taler med børnene om det vi gør. ”Nu tager vi jakken af”, ”Jeg laver grød, hvad laver du?” eller ”Kan du hente den røde bold?” etc. Dette er med til at understøtte børnenes sproglige udvikling, samt deres begrebsdannelse, og dette foregår kontinuerligt dagen igennem. Bl.a. gennem de mange små daglige samtaler med børnene i forbindelse med den fysiske kontakt, når bleen skal skiftes, når der skal vinkes til far eller mor og når hænderne skal vaskes før maden.
Sprogudviklingen sker også mere bevidst og målrettet gennem vores daglige sangleg. Dukker, dyr og blomster på bordet understøtter, sammen med fingerlege, fagter og bevægelser, sangene, rimene og remserne. Sangene og fagterne virker ind i kroppen, og bevægelserne er med til at aktivere den sproglige udvikling.
Efterligningsevnen er også her meget betydningsfuld og kræver, at de voksne forholder sig bevidst til egne sproglige udtryksformer.
Børnene har allerede hørt og optaget meget sprog i sig i løbet af de første 1 ½ leveår, hvorefter de fleste børn begynder at udtrykke sig med flere ord. Men længe forinden kan man opleve, at de har en ganske stor sprogforståelse. Et eksempel på dette kunne være, at man beder et barn uden mange ord at hente sutskoene, og dette så straks bliver udført med en tilfreds mine. Målet er, at barnet tilegner sig sproget uden at føle sig ”belært”.
I Turmalin italesætter vi alt hvad vi gør og vi hjælper med at ledsage børnenes og egne handlinger med ord. Ved at benævne ting og handlinger, styrkes barnets sprog og forståelse. Sproget understøttes yderligere i vores sangleg, hvor gebærder
underbygger ordenes betydning. Ligeledes synger vi i alle overgange. Igennem sangen, guides børnene til handling og gennem de, til tider, svære overgange.
Når de større børn i vuggestuen sidder på potte, kigger de i bøger. De taler med hinanden om billederne i bøgerne og ofte henviser et barn eller den voksne til situationer i vuggestuen eller hjemme hos børnene, som kan relatere til billederne i bøgerne.
Vi griber som personale børnenes initiativ til samtaleemner, og især ved frokostbordet taler vi om mangt og meget, som alle børn kan relatere til. Det kan være kæledyr derhjemme, store søskende eller fredagsslik – emner er der nok af. Og det er gennem samtalen at barnet udvikler dets evne til at lytte, forstå og udtrykke sig.
Gennem samtale og sang, opnår børnene også en større talforståelse og for det at tælle. Vi tæller børn, tæller ned når lyses skal pustes ud, taler om hvor mange lemmer vi har og reflekterer over hvor mange sneglehuse der er og hvor mange kridt der er i spanden. Når tingene får navn og benævnes, åbenbarer verden sig. Gennem sproget får børnene en større forståelse for sig selv, og det lærer gennem sproget at sætte verbale grænser og indgå i relationer med andre.
Det er igennem sproget, at barnet får en anden mulighed for at begå sig i verden. I Turmalin hjælper vi barnet med at sætt ord på sine følelser, så det kan hjælpes igennem det, som er svært. I vuggestuen ved at benævne hvad vi gør “vil du have mere grød”, hjælper vi barnet med at sætte ord på dets behov. Har barnet svært ved at formulere sig, kan vi som personale, gennem initiativrig og nysgerrig dialog og åbne spørgsmål, hjælpe barnet med at udtrykke sig. Vi er som personale derfor også opmærksomme på selv, at formulere os tydeligt og korrekt, og giver tydeligt udtryk for at vi er åbne og nysgerrige på barnet og
det det fortæller.
I Turmalin bestræber de voksne sig på at være tydelige rollemodeller, både verbalt og nonverbalt. I vores daglige møde med børnene, går vi altid ned i børnehøjde og har øjenkontakt. Om morgenen giver vi hånd, som er en rar tæt kontakt, hvor vi siger godmorgen. På denne måde kan vi se hinandens mimik, som fremmer børnenes sprogindlæring. Der er altid god tid til kommunikation mellem børn og voksne. Vi er nysgerrige, når børnene taler og fortæller, vi spørger ind til det de fortæller. På denne måde udvider vi deres evne til at samtale.
I vores daglige eventyr udvides deres ordforråd og sprogdannelse. I samling øver vi at have dialog. Vi lytter ind og de får lov til at snakke på skift og øver at sætte ord på tanker og oplevelser. Ved daglige sanglege øver vi at havekroppen med, mens vi synger.
Vi sprogtester børn i Turmalin, forældrene bliver involveret i barnets sproglige dialog, forældresamtale og konkrete opgaver. I samarbejde giver vi gode råd og vejledning til forældrene i hvordan der kan arbejdes med sproget i hjemmet.
Børn har en naturlig nysgerrighed for det skriftlige sprog. Børnene har adgang til papir og farveblyanter, så de kan skriver eller tegner kruseduller. Børnene har også adgang til bøger som de kan kigge i selv, med et andet barn, eller med en voksen der fortæller hvad billeder drejer sig om. Dermed får barnet en fornemmelse om sammenhængen mellem den skriftlige sprog og sproget selv.
Krop, sanser og bevægelse
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?
Barnets motoriske udvikling er essentiel for dets almene velbefindende, både fysisk og psykisk. Denne udvikling har brug for plads og tid, og den er helt individuel. Barnet tilegner sig ikke fysiske færdigheder ved at sidde stille, da det er gennem de kropslige sanser barnet lærer verden at kende. Barnets motoriske udvikling er essentiel for dets almene velbefindende, både fysisk og psykisk. Denne udvikling har brug for plads og tid, og den er helt individuel. Barnet tilegner sig ikke fysiske færdig-heder ved at sidde stille, da det er gennem de kropslige sanser barnet lærer verden at kende.
I Turmalin arbejder vi på at kunne give børnene de rette udfordringer, der på bedste vis kan hjælpe denne
udvikling på vej, og vi lægger stor vægt på at skabe gode rammer for netop denne vigtige udvikling. Vores fysiske rammer er indrettet således, at de store bevægelser tilgodeses. Børnene kan klatre, hoppe, rutsje osv. og dermed styrke deres grovmo-torik. Gennem fingerlege og leg med f.eks. dukker, tørklæder, tegning, maling, bagning, at klippe og klistre og lege med klod- ser, styrkes deres finmotorik og koncentration.
I haven er der mange muligheder for at styrke sin fysik og ikke mindst udholdenhed. At se 1-års barnet – som lige er begyndt at gå – overvinde den ”store” bakke. Tænk at klare både at gå op og ned ad bakken uden at falde – dette kræver stor koncentration, styrke og udholdenhed. Eller at klare trappen ind til vuggestuen, kærligt støttet af en voksen. Man vil selv. Og kan efterhånden selv. Viljen til selv at overvinde forhindringer, styrkes.
Vores rammer udfordrer barnet til at bruge kroppen på næsten alle tænkelige måder, det er muligt. Vi ønsker, at børnene selv finder på legene og at det undgås, at børnene får for fastlagte legemuligheder som f.eks. ved en fast manual til de færdige legepladsmiljøer.
Vi tager som Rudolf Steiner institution udgangspunkt i læren om Rudolf Steiners 12 sanser, med fokus på de 4 nederste. Ifølge Rudolf Steiner besidder mennesket 12 sanser. Disse sanser er inddelt i de sjælelige, de åndelige og de fysiske sanser – de øverste, de midterste og de nederste sanser.
De fire øverste kan ikke fungere og udvikles, uden de fire nederste. Men for at de øverste og nederste sanser skal kunne ”tale” sammen, må også de fire midterste sanser være i balance og dermed være ”bindeled”. For at udvikle et sundt legeme og sanseapparat kræver det altså et samspil mellem alle 12 sanser, da de hænger uløseligt sammen.
De fire øverste sanser:
·
Jeg-sansen
·
Tankesansen
·
Sprogsansen
·
Høresansen
De fire midterste sanser:
·
Smagssansen
·
Lugtesansen
·
Synssansen
·
Varmesansen
De fire nederste sanser:
·
Ligevægts/Orienteringssansen
·
Egenbevægelsessansen
·
Livssansen
·
Berørings/Følesansen
Fra barnet er 0-7 år, er det ifølge Rudolf Steiner de fire nederste sanser der udvikles og derfor har betydning for det lille barn. Disse fire svarer til de tre vigtigste sanser for det lille barns udvikling, inden for almen teoretisk videnskab – altså balance-, føle- og muskel-led sanserne. Alle ovennævnte sanser skal stimuleres, for at barnet kan udvikle sig fysisk og psykisk. Ifølge Rudolf Steiner er de fire nederste sanser til for at vi kan fornemme vores fysiske legeme, dets begrænsninger og dets muligheder.
I Turmalin udfordres børnenes sanser og motoriske udvikling dagligt i både sangleg, fingerlege, i haven og i leg på stuen. Og børnene opnår en høj grad af sanseintegration gennem den vekslende, daglige rytme. Da det lille barn oplever og forstår verden gennem sine sanser, arbejder vi aktivt for, at barnet udvikler sine motoriske færdigheder. Det vil fremover hjælpe barnets indlæring, men også hjælpe barnet til at kunne sidde stille og koncentrere sig. Barnet lærer at bruge sin energi på en hensigtsmæssig måde.
I vuggestuen prøver vi at gøre meget ud af puslesituationerne. Her er muligheden for god kontakt mellem det enkelte barn og en voksen. Vi giver os så god tid som muligt. Barnet bliver vasket, får ren ble og måske creme på. Tøjet bliver ordnet på en måde, så barnet føler sig respekteret. Inden børnene skal sove, får de i forbindelse med puslesituationen, fødder og underben masseret med lavendelolie. Det skaber en rolig stund inden sovetid, men også en bevidsthed om egen krop. Barnet mærker
sin krop gennem massagen.
I tredje leveår begynder barnet at kunne kontrollere sine kropsfunktioner. Det sidder på potte eller wc sammen med de andre store og læser måske i en lille bog. Stemningen er hyggelig og de voksne roser: ”Hvor er du dygtig!”
Når vi skal ud at lege, bliver barnet klædt på i et roligt tempo. Den voksne overvejer, hvad barnet skal have på. Tøjet skal pas- se til årstiden, for at barnet kan holde den rigtige temperatur. Naturmaterialer er med til at sikre, at barnet føler sig godt til- pas og har lyst til at udfolde sig fysisk.
For det lille barn i vuggestuen er det en stor udfordring at sidde rundt om bordet, holde sidemandens hånd med begge hænder og synge bordsang. Børnene lærer at spise selv, men bliver støttet af den voksne, og efter nogen tid kan de også selv klare koppen og holde med begge hænder uden, at det hele havner i hagesmækken.
I Turmalin opfordres børnene hele dagen til fysisk aktivitet. Stuerne er indrettet, så de indbyder til al slags leg, og personalet udfører hele dagen fysiske gøremål. Gennem den daglige sangleg, oplever børnene også allerede fra morgenstunden, følelsen af egen krops formåen.
En sangleg skal indeholde hurtige sange og langsomme sange. Indånding og udånding. Der skal indgå klap, hop og tramp, og der skal grines og danses. På denne måde udfordres hele barnets motorik – kropskoordineringen trænes, balancen øves, vi gør os umage og gentager og gentager, til vi mestrer bevægelserne. Efter den fysisk aktive sangleg, sætter vi os i vuggestuen rundt om bordet og laver rim og remser, hvor fingrene bliver udfordret i fingerlege. I børnehaven gøres det stående eller siddende på gulvet. Høre-, syns-, føle- og bevægelsessanserne stimuleres og trænes og børnenes ”opvågning” gennem morgenens sangleg, lever videre i dem dagen igennem. Den skaber grobund for inspiration, og børnene bruger både sang og bevægelser i deres leg resten af dagen. F.eks. genskabte en lille pige hele opstillingen fra bord-spillet fra fastelavnstid, i sin leg. Denne leg fortsatte flere uger efter vi havde skiftet til en ny sangleg.
Ved bordet får barnet også en oplevelse af sin krop og sine sanser. Vi ser lyset tændes midt på bordet, vi mærker den bløde sil- ke og dufter til blomsterne i vasen. Barnet mærker om det er sultent og tørstigt, vi taler om madens smage og barnet oplever følelsen af mæthed og velbehag, eller ubehag, hvis man har spist for meget. Alle sanser er i spil og vi taler om hvordan grød på fingrene f.eks føles, er det klistret? Og hvad kan man gøre for at få det af? Drikkevandet er koldt, og det føles dejligt i maven. Hele måltidet er en sansepræget oplevelse,
som allerede starter ved hoveddøren, hvor duften afslører dagens menu.
I haven udfordres børnenes motorik. De små forsøger med spæde skridt at forcere bakkerne i haverne, de store kravler i træerne og hujer og jubler, hver gang de har besteget endnu en gren. Højere og højere klatrer de, for hver dag mere sikkert end dagen før. At lære at klatre i træer tager tid og kræver mod. Det skal foregå i eget tempo, modet skal findes frem og tilliden til, at vi voksne er nær ved og parate til at hjælpe, skal være på plads.
Finmotorikken udfordres, når man skal indfange en lille myre eller plukke årets første vintergæk, helt nede ved jorden. Der laves udsøgte sandkager i sandkassen, som pyntes med blomster og blade.
Børnenes sanser udvikles, når de mærker elementerne. Når det regner, får man våde hænder og sandet bliver siddende på hænderne som mudder. Om sommeren sveder vi og har det varmt. Så tager vi tøjet af, modsat vinter, hvor det er koldt og man skal have mere tøj på. Alt sammen oplevelser børn og voksne deler med hinanden.
I haven kommer sanserne også i spil gennem duftende blomster og buske. Måske brænder man sig på en brændenælde, så det svier, og man skal have tryllecreme på. Måske plukker man blomster og opdager, at saften smitter af på fingrene. Vi gør os som voksne altid umage for at sætte ord på børnenes kropslige og sanselige oplevelser og taler om hvordan det føles.
For at give børnene gode sanseoplevelser, består det meste af vores legetøj af enten uld, træ, bomuld eller silke. Legetøj, som er rart at røre ved og som i form og materiale giver plads til fantasifulde lege.
Oplevelsen af egen krops grænse, erfares også i puslesituationen. Her får barnet masseret ben og fødder med lavendelolie. Olien både dufter dejlig og virker beroligende, og barnet mærker sig selv, når fødder og underben indsmøres. Det er trygt at mærke sig selv i forhold til omverdenen og indsmøringen afslapper muskler og skaber en følelse af ro.
Når børnene skal puttes til middagslur, sørger vi for, at der er en rolig stemning. Vi sidder og synger den samme sang igen og igen, så barnet føler tryghed og kan falde i søvn. Søvnen prioriteres højt, da det er her barnet får mulighed for at fordøje dagens indtryk og får energi og kræfter til at klare resten af dagen.
Natur, udeliv og science
Hvordan understøtter
vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv
og science
|
Haven giver god mulighed for motorisk udfoldelse, og vores naturhave gør det også muligt for børnene at opleve årstidernes og vejrets skiften. Det suser i de store træer, bladene falder ned eller det er frostvejr. Måske sner det og man gør sig den erfaring, De første forårsblomster titter frem, sommerfuglene kommer og når solen skinner varmt, må vi finde parasollen frem. De voksne udfører praktisk arbejde, som virker indirekte inspirerende på legen. Om foråret kan vi så og plante. Om sommeren slår vi græs og plejer haven så godt vi kan. Vasketøjet bliver hængt til tørre i sol og blæst af mange små hjælpsomme hænder. Om efteråret har vi ofte halm i haven og senere river vi blade sammen. I vintertiden er vi også ude hver dag – måske er vi heldige, at der kommer sne vi kan tumle os i. I haven forundres vi, sammen med børnene, over at en edderkop har SÅ mange ben, at sneglehuset ikke altid er beboet, at regnormen kan være lillebitte eller uendelig lang. Vores buske tiltrækker sommerfugle og vi begejstres over, hvor smukke og forskellige de er, sommerfuglene. Når det er forår, har vi næsten altid en fugl der bygger rede hos os og vi følger med spænding med, fra æggene bliver til små fugleunger og når de små fugleunger for første gang forsøger at flyve. Af og til går det galt og en unge falder ud af reden. Så må vi give den en fin begravelse og plukke smukke blomster til graven. I vores have er der frugttræer, som vi høster fra og laver syltetøj af, som vi senere bruger som topping på vores grød. Vi planter hvert år smukke blomster, som vi pynter op med på vores årstidsborde og på vores spiseborde, når vi skal spise. Vi beundrer farverne og taler med børnene om blomsternes navn. Vi øver os i udtalen, som kan være temmelig svært. Særligt hvis det er på latin! Når det regner, graver vi gange i sandet og gør store øjne, når alt det vand vi har skovlet op i spande og gryder og potter, bare forsvinder når vi hælder det ned i sandkassen. Vi har i begge vores haver små forhøjninger/bakker, så børnene kan øve sig i at gå/kravle op ad bakke eller trille ned. De bliver udfordret i deres motorik og kæmper for at klare det og stor er sejren, når de første gang kan GÅ op. Ligeledes er det en fryd, når børnene lærer at trille ned ad bakken og mærker, at det kilder lidt i maven. Vi har også klatretræer i børnehøjde, som de største børn triumferende kan klatre op i og som de kæmper for at lære at klatre ned fra. En øvelse, hvor de skal have tillid til egen krops formåen og have en bevidsthed bagud, når de skal kravle baglæns ned. Vi har buske og træer langs vores hegn, hvor børnene får en følelse af at være ”på egen hånd”. De går på opdagelse i ”skoven” og føler, at de bevæger sig LANGT væk fra os voksne. Når vi er i haverne, fordyber de voksne sig ofte i havearbejde, såsom at luge, feje, plante mm. Børnene deltager og er nys -gerrige for en stund, hvorefter de finder sig et sted i nærheden og lader sig inspirere til efterligning. Vi ser ofte, at de finder Om eftermiddagen slår vi altid de to stuer sammen og går i haven. Her får børnegrupperne mulighed for at prøve kræfter med andre børn end de er vant til og de udfordrer hinanden til vippeture, løbeture og klatreture. De lader sig inspirere af hinanden til at flytte grænser og turde noget mere og de øver sig i at forhandle om, hvem der skal føre an i legen. De forsigtige børn går oftest i sandkassen og sætter sig og leger og kan her møde ligesindede, for hvem det også er det bedste at lave smukke sand- kager, pyntet med blomster i de smukkeste farver. Når de efter en tid føler sig trygge nok, vover de sig ud over sandkassens kant og begynder at følge de større børn på deres vej gennem dybe skove(buske og træer), over høje bjerge (bakkerne) og op i de højeste træer (i børnehøjde). I haven pustes sæbebobler, som Bror Vind bringer videre ud til naboerne i Hårbølle, til alles store begejstring. Vi finder små fugledun, som vi øver os i at puste til og hviner af fryd, når det lykkes at få dem til at svæve. Vi planter jordbær, som vi Hver eneste dag, uge for uge, måned for måned, inddrager vi naturen og årstidernes skiften i Turmalin. Hver dag sørger vi for at pynte med årstidens blomster og grene på stuerne og på vores årstidsbord. Hver dag, inden frokost, synger vi Jorden Solen Kære Takken Vi lærer børnene, gennem efterligning, at passe på den jord vi bor på. Vi passer på blomsterne, træerne og buskene i haven og insekterne. Fuglene fodres på fuglebrættet om vinteren og om sommeren sørger vi for, at de får vand. Naturen inddrages Vi er som voksne rollemodeller for børnene. Ved at inddrage naturen i vores hverdag, ved at lade den gennemsyre alt hvad vi gør, får børnene en følelse af forbundethed med naturen, som vi håber og ønsker, at de skal bære med sig videre i livet. I haven vækkes børnenes begyndende tal og begrebsforståelse. Gennem sangleg, fortælling og samtaler med de voksne, italesættes børnenes mulighed for at lære om form, antal og rum. Der bygges tårne i sandkassen, stables sten og tælles mariehøner. Alt sammen en begyndende oplevelse af det matematiske sprog. Da en af Turmalins værdier er udeliv og natur, bliver den spirende fornemmelse for lovmæssigheder vakt hver eneste dag. Udenfor er der sten, pinde, græsstrå, skyer, fugle på himlen, sand, træstubbe osv., et hav af tal, mængder, former, geometriske figurer. På vores ture til strand og skov folder den matematiske verden sig ud. Vi har bevidsthed på at gribe situationen, når den opstår som afsæt til en dialog med børnene. Ligeledes fører vores årstidsfester til en bevidsthed om årets rytme, vi følger tidernes rytme meget nøje gennem forberedelse til fx påse- festen, majfest osv. Vi samler agern, snegle, muslingeskaller, lægger i bunker, store og små. Laver butik ved sandkassen, betaler med sten og grus. Børnene sælger mudderkager til hinanden. De får fornemmelse af noget er tungt, når de bærer brænde til bålet, at fjer er lette, når vi laver pinsefugle osv. I huset bliver vi favnet af smukke farver, der beroliger sindet. Rummene er nøje indrettet med fint dækket spisekrog, vaser med blomster og tændte lys. Legetøjet er trælegetøj og silkestoffer, alt inventar er naturmaterialer, giftfri og økologisk. Der Der bliver lavet små forsøg hele året. Det kan være til vores spirefest, at der bliver sået pralbønner, og sået blomster i deres små haver, puste sæbebobler til pinsefesten, måle gulerødder og andre grøntsager til høstfesten. Om vinteren kigger vi på Naturoplevelser har alt med sig, det følelsesmæssige, den kropslige, den sociale, den kulturelle, den sproglige og den kognitive dimension og er naturligvis vigtig for Turmalin. Turmalins Årshjul tager udgangspunkt i naturen. Årstidsfesterne ligger som perler på en snor året igennem og markerer Vejret er på daglig basis et samtaleemne og i vores bevidsthed. I garderoben kigger vi ud af vinduet, så vi kan finde ud af, hvad vi skal have på. Regner det? Så skal vi have regntøj på, så vi ikke bliver våde. Og gummistøvler! Så vi kan hoppe i vandpytter. |
Kultur, æstetik og
fællesskab
Hvordan understøtter
vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik
og fællesskab
|
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: § Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab § Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag § Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. Kultur, æstetik og fællesskab Det kulturelle møder vi overalt i vores pædagogik. Det spænder en stor bue om vores dagligdag. En synliggjort bevidsthed ses på den måde vi indretter os på, på stuerne. Fra valget af blide farver på væggene, måden vi udsmykker rummet – i over- ensstemmelse med årstidernes skiften, til det bevidste valg af legetøj og møbler i naturmaterialer. Vi ønsker at formidle både glæde og respekt for naturen ved at tage den ind i stuen og bruge den både som udsmykning og redskab. Det kulturbærende hos os er i måden, hvorpå vi voksne taler sammen og hvordan vi taler med børnene, måden vi samles om bordet på og den mad vi spiser. Den respekt viser vi ved at synge både før og efter måltidet: ”Jorden har os brødet givet Solen har det skænket livet Kære sol, kære jord Takken i vort hjerte bor”. Og ”Tak for mad, tømt af vort Du er så veltilfreds og Tak for mad. Velbekomme”. Eller Tak for maden Den var god Den gi´r helse, kraft og Det er vigtigt at lære sin egen kultur at kende, før man kan tage imod andres. Vi prøver at formidle vores egen kultur bl.a. ved dagligt at bruge af vores store traditionelle sangskat. Vi mener, at kulturen til det lille barn skal formidles gennem kvaliteten af det dagligt, levede liv. I vores sangleg starter vi hver dag med at synge godmorgen ved navns nævnelse af det enkelte barn, så det føler sig set og taget imod. Derefter står vi i kreds med hinanden i hånden og laver sangleg i bevægelse, som kræver en del af det enkelte barn: man skal holde en ven i hver hånd, man skal holde sin plads, når kredsen bevæger sig rundt, man skal følge tempoet og både have bevidsthed om hvad der foregår foran, bagved og ved siden af. Ellers opløses kredsen og alt bliver kaos. Det er en øvelse, som det helt lille barn naturligvis ikke mestrer, men ved efterligning og gentagelse af den samme sangleg i en måned, lykkes det til sidst. Turmalins kultur bygger på gamle danske traditioner, såsom jul og påske. Derudover fejrer vi også høsttiden, Skt. Michael, lan-ternefest, adventstiden, fastelavn, majfest og pinse. I vuggestuen ikke som store fester, som i børnehaven, men som små Vi oplever at børnenes skabertrang kommer i spil gennem den frie leg. Her oplever vi ofte inspirationen fra morgenens sangleg, komme til udtryk. Rim og remser gentages, legedyr, tørklæder og sten samles og forvandles til noget som minder om dagens bordspil. I denne proces mødes børnenes ofte og legen udvikler sig. Vi voksne hjælper og understøtter gerne børnene, således at de, på eget initiativ, kan videreudvikle den leg, vi igennem morgensangen har lagt kimen til. |
Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og
kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?
I Turmalin evaluerer vi løbende vores pædagogiske læringsmiljø og vores pædagogiske praksis. Dette sker gennem daglige samtaler samt til vores personalemøder hver anden uge. Som personale i Turmalin følger vi barnets udvikling nøje. To gange om måneden tager vi et par børn op på et personalemøde, hvor vi laver en børneiagttagelse. Her deler vi vores tanker omkring barnet og beskriver, hvor det er i sin udvikling. Er det alderssvarende eller skal det hjælpes lidt på vej? Konkluderes det, at barnet har brug for ekstra ressourcer for at udvikle
sig, indkaldes forældrene til et møde og vi søger evt. ekstra hjælp fra relevante fagpersoner, såsom tale/høre konsulent, sundhedsplejerske, fysioterapeut, psykolog ell.lign.
I Turmalin er der fokus på at skabe en evalueringskultur, som understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske læreplan skal opleves som et dynamisk redskab, som holder alle i Turmalin fast på vores egentlige formål og værdigrundlag. Læreplanen hjælper os til at fremme, styrke og følge op på de forskellige kvaliteter der er i de forskellige læringsrum.
Læreplanen skal ses som den røde tråd, som vi kan arbejde med igen og igen. Vi er en ny personalegruppe, som sammen skal skabe en kultur, der samler op på, hvad der fungerer godt og hvad vi kan videreudvikle. Det er en læringsproces, som vi evaluerer jævnligt på til vores personalemøder.
Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?
Det er en løbende proces blandt personalet i Turmalin at evaluere på vores daglige virke og følge op på personalets opmærksomhed og bevidsthed omkring Turmalins pædagogiske grundlag, principper og udvikling. Vi vil hver tredje måned evaluere på den pædagogiske læreplan, for at øge personalets bevidsthed omkring, om vi gør det vi gerne vil og som vi har
nedskrevet i vores læreplan. På denne måde kan vi se, om vi har tilføjelser eller ændringer til læreplanen. Der skal sættes tid af i forberedelsestiden til dette stykke arbejde. Det vil være godt givet ud, da det vil samle os som gruppe og styrke vores
fokus og lære hinanden bedre at kende, samtidig med at vi hele tiden vil have fokus på det vigtigste: vores værdigrundlag.
Afrunding:
Vores pædagogik tager udgangspunkt i det antroposofiske menneskesyn. Det betyder bl.a., at det lille barn lever i bevægelsen, i handlingen og i viljen og lærer gennem disse. Barnet skal derfor tiltales gennem viljen og ikke gennem tanken (logisk tale), da
tankevirksomheden endnu ikke er manifesteret hos det lille barn. Da barnet yderligere, ifølge Rudolf Steiner, fødes som et stort sansekaos, er det vigtigt at det skærmes fra omverdenens mange sanseindtryk. Sansningen hos det lille barn er naturligt uafhængigt af refleksion og begrebsdannelse. Det betyder, at det lille barn tager det til sig som det sanser, uden hverken sympati eller antipati- det det oplever, tager det for sandt og godt. Den daglige rytme skaber tryghed for det lille barn og gentagende handlinger taler til kroppen. Det er igennem rytmen, at bar-net får mulighed for at øve sig og gentage, før det til sidst evner at mestre den enkelte ting.
Barnet lærer at tilegne sig verden ved at efterligne de voksne, der er omkring det. Rudolf Steiner har bl.a. sagt følgende om opdragelse:
”Enhver opdragelse er selvopdragelse og vi er egentlig, som forældre og lærere, kun omgivelser for barnet, der ifølge sit ind-erste væsen opdrager sig selv. Vores opgave er at skabe de gunstigste omgivelser, for at barnet kan opdrage sig selv således
gennem os, som det gennem sin inderste skæbne må opdrage sig selv.”
Dette betyder på ingen måde, at vi fralægger os ansvaret som opdragere, snarere tværtimod, da de voksnes opførsel har en vidtrækkende konsekvens og betydning for barnets opdragelse.
Med ovenstående citat af Rudolf Steiner og nedenstående sammenfattede sætninger, håber vi at have fået belyst baggrunden for vores daglige arbejde i Turmalin.
”Man må gribe – før man kan begribe.”
”Små børn kan man ikke forklare – de skal sanse, opleve og erfare.”
At være forældre i Turmalin kræver ikke det store kendskab til Steiner Pædagogikken, vi ønsker blot at den respekteres og vores daglige rytme overholdes. Derudover, spørg bare, hvis man undre sig over noget!
